En Interim Økonomichef har ansvaret for virksomhedens økonomifunktion på midlertidig basis. Det kan være, når virksomheden har behov for at udfylde et midlertidigt hul, eller når der er brug for ekstra hjælp i en særlig presset periode.
En interim Økonomichef kan være med til at perspektivere tingene, skabe struktur, få lavet en god plan og sikre god fremdrift på såvel planen som i afdelingen – ligesom vedkommende selvfølgelig bidrager til en stabil, kvalitetssikret og effektiv drift af økonomiafdelingen.
En interim Økonomichef kan også varetage de daglige opgaver, så nuværende økonomi-leder kan have fuld fokus på et større projekt i økonomiafdelingen eller i virksomheden, så man dermed sikrer, at man bevarer projektkompetencerne i virksomheden.
En god Interim Økonomichef skal have stærke lederegenskaber, gode kommunikationsevner og en solid økonomisk forståelse.