Ny lov om timeregistrering
23. februar 2024
Ny lov om timeregistrering Her er hvad skal du være opmærksom på! Den 23. januar 2024 har Danmark vedtaget en lov om timeregistrering. Loven, der
Den 23. januar 2024 har Danmark vedtaget en lov om timeregistrering. Loven, der træder i kraft den 1. juli 2024, er designet til at skabe mere gennemsigtighed og retfærdighed i arbejdslivet ved at styrke arbejdstagernes rettigheder og sikre korrekt aflønning. I denne artikel vil vi udforske de centrale elementer i den nye lov og de potentielle konsekvenser for både arbejdsgivere og ansatte.
En EU-dom fra 2019 præciserer, at EU-medlemslande skal kræve, at arbejdsgivere bruger et pålideligt tidsregistreringssystem for at sikre overholdelse af EU’s arbejdstidsdirektiv. Derfor skal Danmark og alle andre medlemslande nu implementere det ved lov. Det hele startede med en sag, hvor den spanske fagforening CCOO sagsøgte Deutsche Bank for ikke at kunne sikre, at reglerne for arbejdstid blev overholdt.
Lovgivningen sker for at beskytte medarbejdernes rettigheder. Nærmere bestemt for at sikre, at arbejdsgivere overholder reglerne fra EU’s arbejdstidsdirektivet fra 2003, der siger:
Ovenstående regler er allerede lovpligtige. Den nye lov skal blot gøre det nemmere at dokumentere, om loven overholdes eller ej.
De nye regler vil som udgangspunkt gælde for alle virksomheder og indebærer, at alle arbejdsgivere skal indføre et tidsregistreringssystem. Systemet skal kunne registrere medarbejdernes daglige arbejdstid. Der er metodefrihed, men tidsregistreringssystemet skal være objektivt, pålideligt og tilgængeligt. Den enkelte arbejdstager skal kunne måle sin daglige arbejdstid.
På nogle arbejdspladser hvor man arbejder fast f.eks. 8-16 hver dag, er det forholdsvist nemt at registrere sin tid. Det vil her være tilstrækkeligt, hvis medarbejdere kun registrerer den daglige arbejdstid på dage, hvor medarbejderens faktiske arbejdstid afviger fra den aftalte og/eller skemalagte dag. Det er dermed i overensstemmelse med loven, at medarbejderens daglige arbejdstid er forhåndsudfyldt i arbejdstidsregistreringssystemet, og at det kun er afvigelserne hertil, der registerets i systemet
Men for de arbejdstagere, der har fleksible arbejdstid – eller kører rundt og besøger kunder, kan det være en udfordring løbende at skulle registrere al deres arbejdstid. Der findes heldigvis i dag en del løsninger, hvor tid kan registreres i diverse apps, selvom du er på farten.
Det er dog tilstrækkeligt, at den enkelte lønmodtagers daglige arbejdstid registreres uden en nærmere specificering af, i hvilket tidsrum eller tidspunkt på dagen, at arbejdet er blevet udført.
Som udgangspunkt er alle medarbejdere omfattet. Der er dog følgende undtagelser med to grupper af ”selvtilrettelæggere”:
Undtagelserne vil kunne omfatte visse højtstående ledere, hvis arbejdstid som helhed ikke måles eller fastsættes på forhånd, eftersom de ikke er forpligtet til at være på arbejdspladsen på bestemte tidspunkter, men selvstændigt kan bestemme deres arbejdsplan. Endvidere vil undtagelsen kunne finde anvendelse på visse forskere og eksperter, erfarne revisorer eller advokater i et ansættelsesforhold eller akademikere, der har betydelig frihed til selv at kunne bestemme deres arbejdstid.
Bemærk det vil være en konkrete vurdering, om en arbejdstager kan undtages fra reglerne.
Loven vil endvidere kunne fraviges for visse medarbejdere, der er omfattet af overenskomst, hvis særlige kriterier er opfyldt.
Nedenstående er listet de umiddelbare fordele og ulemper, som du som arbejdstager vil opleve.
Fordele:
Klar dokumentation:
tidsregistrering skal give dig mulighed for at se din præcise arbejdstid. Dette skaber gennemsigtighed og hjælper med at undgå tvister om overarbejde mv..
Bedre worklifebalance:
Når arbejdstiden er nøje registreret, kan det være lettere for arbejdstagere at opretholde en sund balance mellem arbejde og fritid.
Reduktion af overarbejde og stress:
Loven har også til formål at reducere stress og overarbejde. Ved at have klare data om arbejdstiden, kan virksomheder og de ansatte bedre løbende drøfte arbejdsbyrden og belastningen for den enkelte.
Ulemper:
Administrativ byrde:
Det vil være administrativ tungere løbende at skulle registrere sin daglige arbejdstid – dog har man lempet administrationen en del ved, at man har givet mulighed for at ”afvigelsesregistrere”.
Overvågning:
Nogle arbejdstagere kan føle sig overvåget, når deres arbejdstid er præcist registreret. Det er vigtigt at finde en balance mellem overholdelse af loven og respekt for den ansattes privatliv.
Tab af fleksibel arbejdsliv:
Det tillidsbasseret ansættelsesforhold bl.a. med hjemmearbejde kan blive reduceret. Der er risiko for, at arbejdstagerne fremover ikke selv kan planlægge, hvornår arbejdstiden placeres.
Nedenstående er listet de umiddelbare forhold, som du som arbejdsgiver skal være opmærksom på.
Du skal som arbejdsgiver lave en udførlig politik om arbejdstidsregistrering, der klart og tydeligt informerer dine medarbejdere om, hvad der er arbejdstid, og hvad der ikke er arbejdstid, hvad der skal registreres, hvornår og hvordan herunder hvilke medarbejdere, som kan nøjes med at ”afvigelsesregistrere”.
Der skal også stå i din politik, at du som arbejdsgiver overvåger og kontrollerer de registrerede data for at dokumentere, at reglerne overholdes, og at data er korrekte. Det sikrer, at medarbejderen ikke kommer i farezonen for at overskride reglerne.
Du skal altså kunne dokumentere, at du tager de nødvendige tiltag for, at medarbejderen kan overholde reglerne i arbejdstidsloven og arbejdsmiljøloven. Du skal også huske at implementere de nye regler i din organisations GDPR-processer, fortegnelser og dokumenter.
Du skal som arbejdsgiver indføre ”et objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem”, der dokumenterer den enkelte medarbejders daglige arbejdstid, så I overholder reglerne for hviletid og maksimal ugentlig arbejdstid. Vi anbefaler, at du gennemgår dine systemer til tidsregistrering i forhold til, om du skal investere i nye systemer eller kan nøjes med at udnytte jeres nuværende system.
Selvtilrettelæggere kan undtages fra kravet om registrering af den daglige arbejdstid, og det er derfor vigtigt at have fokus på at få klarlagt præcist, hvilke af dine medarbejdere, som kan omfattes af denne bestemmelse.
Arbejdsfunktioner, hvor arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke måles og/eller fastsættes på forhånd, eller hvor arbejdstagerne selv kan fastsætte den.
Det fremgår af arbejdstidsdirektivet, at selvtilrettelæggere blandt andet kan være personale med ledelsesfunktioner eller andet personale, der har beføjelse til at træffe selvstændige beslutninger.
Lovforslaget nævner som eksempler medarbejdere i det højere ledelseslag, visse akademikere, seniorrevisorer/advokater og andre, som har en betydelig grad af frihed og selvstændighed i udførelsen af arbejdet.
Der skal en hel del til, før en medarbejder kan siges at være selvtilrettelægger. Bare fordi en medarbejder har ret til at arbejde hjemmefra, betyder det ikke i sig selv frihed til at bestemme, hvornår og hvordan arbejdet udføres.
Du skal som arbejdsgiver lave en individuel vurdering af hver enkelt medarbejder. Det er ikke tilstrækkeligt, at du inddeler medarbejderne i kategorier og herudfra bestemmer, at hele kategorier er selvtilrettelæggere.
Det skal stå i ansættelsesbeviset eller i et tillæg, at medarbejderen er selvtilrettelægger og derfor er undtaget fra registreringspligten samt hvile- og arbejdstidsreglerne. Fremgår dette ikke af ansættelsesbeviset, er medarbejderen omfattet af reglerne ligesom alle andre.
Det anbefales, at du i samtlige ansættelsesbeviser, bortset fra selvtilrettelæggernes, indskærper, at medarbejderen har pligt til at registrere sin daglige arbejdstid i overensstemmelse med virksomhedens politik om arbejdstidsregistrering.
Den nye lov introducerer også skærpede sanktioner for arbejdsgivere, der ikke overholder reglerne om timeregistrering. Dette kan omfatte bøder og andre konsekvenser for at sikre, at lovgivningen bliver håndhævet effektivt. Sanktioner for ikke at overholde reglen om en maksimal arbejdstid på 48 timers er mellem kr. 25-50.000.
Den nye lov om timeregistrering forventes at have flere positive virkninger på arbejdsmarkedet i Danmark. For det første vil det øge gennemsigtigheden og reducere risikoen for misbrug eller udnyttelse af arbejdstagere. Desuden vil det bidrage til at skabe mere retfærdige lønforhold samt sikre, at arbejdstagerne får den korrekte kompensation for deres arbejdsindsats.
På den anden side kan implementeringen af lovkravene medføre nogle udfordringer og administration for virksomheder, især små og mellemstore virksomheder, der måske skal investere i nye timeregistreringssystemer og træning af personale og efterfølgende afsætte ressourcer til løbende opfølgning på registreringerne.
Endvidere udfordrer loven det danske arbejdsmarkeds meget tillidsbaserede forhold mellem arbejdsgiver og arbejdstager.
Nysgerrig på mere? Du kan læse meget mere omkring interim og nyheder på det økonomiske område.
Ny lov om timeregistrering Her er hvad skal du være opmærksom på! Den 23. januar 2024 har Danmark vedtaget en lov om timeregistrering. Loven, der
Den nye bogføringslovs opdaterede deadlines samt godkendte standardbogføringssystemer Ikrafttrædelsestidspunktet i den nye bogføringslov for kravet om digital bogføring er fastlagt for virksomheder, der har pligt
ESG-regnskab – Få et overblik over en af tidens store trends ESG-regnskaber (Environmental, Social, and Governance) er blevet en stor trend inden for virksomhedsrapportering i
Adminto er stiftet med det formål at kunne yde assistance på alle niveauer til en virksomheds økonomiafdeling, når der er behov for at få tilført ressourcer og kompetencer
© 2024 Adminto – Designet af Aveo web&marketing
Få et tilbud på en god løsning inden for 24 timer. Vi er klar, når du har brug for at få tilført ressourcer og kompetencer til at få løst dine drifts-, udviklings- eller ledelsesopgaver i din økonomiafdeling.